fredag den 5. december 2008

BORNHOLM kommer til Hillerød


En kæmpe flyttebil kom torsdag den 4. december med billeder og kunsthåndværk af 38 bornholmske kunstnere. Det hele står nu i IT-lokalet og skal hænges op i næste uge, pyha ...

Lørdag den 13. december er der så åbning af udstillingen "Øen i havet - kunst og kultur fra Bornholm", hvor I alle er velkomne!

onsdag den 3. december 2008

UGE 49 - Status




Nu har jeg rodet med Google-kort (fundet mange forskellige adresser på venner og fjender), kigget på mitkbh.dk med anmeldelser af spisesteder og museer etc. (uden at føle lyst til at blande mig i debatten, men måske en dag ...), delicious.com har jeg så sprunget over i henhold til Signes mail (skønt jeg har en del foretrukne på min pc).

For at gøre dette indlæg ekstra festligt, har jeg indføjet billeder fra en højtidelighed i frokoststuen, og for de quizz-lystne lyder spørgsmålene: Hvem er det vi fejrer, hvor gammel blev hun og endelig hvem er Jette Andersen? De korrekte svar afleveres i en lukket kuvert til sekretariatet.